Tegn på besøg af myg:
Irriterende summen og kløende myggestik. Plagen er størst ved skovkanter og vådområder og værst om aftenen.
Hvad gør myg?
De gør ingen skade på huset, kun på dig. Der findes cirka 30 arter af stikmyg, den store husmyg overvintrer i huse og vågner skrupsulten om foråret.
Det kan du gøre:
Myggenet i forsatsrammer hindrer plageånderne i at komme ind – og sikrer dig frisk luft. Nettet kan købes i metermål og monteres på rammer, der samles med vinkelbeslag. Rens også tagrender og vandtønder, for myggelarver trives i alt vand, selv i beskidt vand.
Hvilke myg stikker?
Der er mange myggearter i Danmark. Det er dog kun nogle få, vi behøver at “frygte”. Stankelbenet er også en myg, men selvom mange bliver stivfrosne, når den store væltepeter kravler rundt på deres vægge, så har den aldrig voldt skade på noget menneske. For sådan er det: Nogle myggearter stikker – andre gør ikke.
Blandt stikmyggene er det kun hunnerne, der stikker. Når en hun-myg har parret sig med en han-myg, har hun nemlig brug for blod for at kunne lægge æg. Derfor pejler hun sig via små antenner frem til dyr eller mennesker.
Myggearter i Danmark
Der findes ca. 30 forskellige arter af myg i Danmark. Her er de vigtigste:
- Skovmyggen: Meget udbredt. Holder til i skove og krat. Yngler, hvor det er vådt.
- Strandengsmyg: Lidt større end skovmyggen, som den er nært beslægtet med. Holder gerne til omkring strande og andre vådområder.
- Husmyg: Findes i to størrelser, hvor den lille sjældent stikker, mens den store gør. Myggestik om vinteren skyldes den store husmyg, der kan søger ly indendørs.
- Malariamyg: Har vi ikke mange af i Danmark. Dem, vi har, stikker sjældent og overfører ikke malaria.
Photocredit: Егор Камелев / Unsplash.com