Sagrada Familia af Antonio Gaudi

Citater om arkitektur, der ikke passer til moderne byggestandarder

Klikker man lidt rundt på nettet, findes der masser af spændende, motiverende – og muligvis sandfærdige – citater fra store arkitekter, opfindere og designikoner. Fra de metaforiske og billedlige som “Beauty perishes in life, but is immortal in art” af Leonardo da Vinci til de mere åbenlyse “The difference between good and bad architecture is the time you spend on it” af David Chipperfield.

Hvis du sidder derude som spirende arkitekt eller blot er nysgerrig på arkitektur, bør du dog altid tage de gode, inspirerende råd med et gran salt. Selv om arkitektur gerne vil fremstå kreativt, farverig og regelfrit, er man som arkitekt bundet på hænder og fødder af kedelig lovgivning og moderne byggestandarder. Netop af den grund har vi herunder samlet en række citater om arkitektur, der ikke holder i virkelighedens verden.

 

1. Philip Johnson om smukke bygninger

“The job of the architect today is to create beautiful buildings. That’s all”

Philip Johnson hører til blandt verdens mest anerkendte arkitekter. Han har været med til at stifte MOMAs Department of Architect og har siden 1935 været med til at forme morgendagens trends indenfor arkitektur. Ser man på hans citat, er det dog åbenlyst forkert, at en arkitekt kun skal have bygningens skønhed for øje.

Når det kun handler om skønhed, kan det tage fokus fra fundamentale væsentligheder som fundament, energimærke og almen funktionalitet, og dertil er der flere væsentlige aspekter af god arkitektur, der ikke indfanges i citatet. Her kan blandt andet nævnes miljø, omgivelser, bygningens retning og så videre.

2. Antonio Gaudi om rette linjer

“There are no straight lines or sharp corners in nature. Therefore, buildings must have no straight lines or sharp corners”

Fra arkitekten bag den notorisk ufærdige kirke, La Sagrada Familia, kommer denne perle. Et citat, som ved første øjekast lyder godt, men som efter moderne standarder ville forårsage et kaos og gøre moderne byggeri og byplanlægning tilnærmelsesvis umulig.

På Gaudis tid (1852-1926) var der naturligvis mindre incitament til at være økonomiserer med plads og skarpe linjer. I følge Instituto Nacional de Estadística havde Barcelona et befolkningstal på 533.000 i år 1900, der i dag er vokset til 5,624,000. Når man skal finde plads til 10 gange så mange mennesker, bliver firkantet former bare mere attraktive – også selvom det kan være kedeligt.

Hvis man skal gå over i det spekulative hjørne, kunne man måske tænke, at Gaudis citat skal ses som en stille protest til Barcelonas moderne byplanlægning fra 1860. I følge denne plan skulle “det nye Barcelona” opbygges i store firkantede blokke. Et bloksystem, som man også kender fra eksempelvis New York. Den funktionelle, moderne byplanlægning inviterer til at være naturstridig, og derfor passer Gaudis citat ikke længere i en nutidig kontekst.

3. Mies van der Rohe

“Less is more”

Less is more bruges i utrolig mange anledninger og med god grund. Det er netop et godt citat, fordi det er svært at modsige. Hvorfor give mere, end det, som behøves? Men det er måske lige netop der, at den moderne arkitekt har sin berettigelse.

Eftersom arkitekturen ikke længere har frie hænder, men derimod hviler på lovkrav til fundament og byggeri, der skal overholdes, vil “less is more” fører til det kedelige, kønsløse og kvadratiske IKEA-paradis, som de fleste af os stiller os tilfredse med at kalde for vores hjem.

I bund og grund er dette en stor diskussion mellem en moderne og postmoderne opfattelse af arkitektur. Sidstnævnte bannerføres af Robert Venturi, der netop er kendt for citatet “Less is a bore”, der netop refererer til, at arkitekten skal komme ud over det konforme og simple.

Hvad enten man hører til Mies van der Rohe eller Robert Venturis fanbase, skal bygningen dog altid forbi bygningsingeniørens kyndige beregning, som kan dræbe ethvert kreativt tiltag. Den moderne arkitekt bør derfor altid have den gældende lovgivning siddende på rygraden og bruge den aktivt som et benspænd for sin egen kreativitet.

Photocredit: Kilde: Sung Shin / Unsplash

Skriv en kommentar