2 mennesker der hopper af glæde

Sådan får du masser af overskud

Du har garanteret et par stykker i din omgangskreds – mennesker, der bare sprudler af overskud! De bager lige en kage til kollegerne, tøver ikke med at give en hånd med, når en bekendt skal flytte, hjælper naturligvis, hvis fremmede skvatter på cyklen eller mangler en femmer i Netto, og så er de altid smilende og taler godt om alt og alle.

Overskudsmennesker er altid rare at være sammen med – og de er lette at blive misundelige på! Men i stedet for at gå og være indestængt og bitter på overskudsfolket, kan du faktisk slutte dig til dem. Woman har nemlig afluret nogle overskudsmennesker deres hemmeligheder, og her får du fiffene til selv at blive et af dem.

SÆT DIG MÅL

Første skridt på vejen til at blive overskudsmenneske er, at du får nogle succes-oplevelser. Og succeser oplever du først og fremmest, når du har noget at måle en succes på. Start derfor med at sætte dig nogle realistiske mål for din fremtid ? både små mål a la: Hvad vil jeg nå i dag og store mål a la: Hvad vil jeg opnå med mit liv på sigt. En anden bonus ved at sætte dig mål er, at når du arbejder målrettet frem mod noget, får dit liv mening og passion ? og det giver overskud i tilværelsen!

 

SVÆLG I SUCCES

Succes avler succes! Når du tænker på de succeser, du har haft og de ting, du har udrettet, giver det dig selvtillid til at nå endnu større mål, for hvad du har nået en gang, ved du jo, at du sagtens kan nå igen. Værn derfor om dine succeser ? husk dig selv på dem, ros dig selv for dem og benyt enhver lejlighed til at genopleve dem mentalt, gerne ned til selv den allermindste detalje. Mærk hvordan det føles at opleve en succes i stedet for at vente på, at de gode følelser opstår af sig selv; det skaber glæde og mentalt overskud på kontoen.

 

VÆR POSITIV

Det kan ikke undgå at påvirke dit liv, din karriere og din generelle sundhedstilstand, hvis du altid går rundt i en sky af brok og negativitet. Tilmed smitter dit (dårlige) humør af på folk omkring dig, og så er den onde cirkel en realitet? Optimistiske og glade mennesker er mere tilbøjelige til at være sunde, energiske og succesfulde, og det er endda bevist: En svensk undersøgelse dokumenterer, at din mentale tilstand siger mere om, hvor gammel du bliver, end dit fysisk helbred! Og positivitet kan faktisk læres ? det handler “bare” om at være opmærksom og gøre en bevidst indsats: Øv dig i at fokusere på det positive aspekt af tingene, øv dig i at droppe brokkeriet, øv dig i at kvæle den negative stemme indeni, der rakker ned og ser sort på tingene. Og glæd dig så over alle de gode ting i livet ? selv de helt bittesmå ting tæller i det store glædes-regnskab!

 

LAD VÆRE MED AT STRESSE

Stress dræner ? det får dig til at lukke dig om dig selv og dine egne gøre mål, så du mister overskuddet fuldstændigt. Men i modsætning til, hvad mange tror, handler stress ikke om at have for travlt; det handler om, at du føler dig presset. Du kan lære at minimere følelsen af stress, hvis du ved, hvad der stresser dig, hvad faresignalerne på stress er og hvordan du skal forebygge den ubehagelige følelse.

Husk på, at det at være overskudsmenneske faktisk også kan være en stress-faktor i dit liv, hvis det bliver noget, du føler, du bør være! Inden du kaster dig ud i at glæde andre, så undersøg dine motiver til at gøre det: Gør du det i virkeligheden, fordi du ikke bryder dig om give kontrollen fra dig? Eller gør du det i håbet om, at andre så vil holde mere af dig? Og har du i virkeligheden energien til at gøre det, eller ville det være smartere om du tog lidt hånd om dig selv og dine egne behov i stedet? Husk altid på, at selvom det gør andre folk glade, at du gør noget for dem, så lad være med at gøre det på bekostning af dig selv!

 

PLEJ DIG SELV

Tag dig tid til at gøre noget godt for dig selv. Gør noget, du altid har drømt om at gøre, eller planlæg gode ting for dig selv (en aften med alene eller med kæresten, en ferie, tid til at dyrke en hobby DU kan lide, picnic med vennerne?) Ikke alene giver det dig noget at se frem til, det giver dig også noget at glædes over og dermed får du overskud til at være noget for andre.

Billed kilde: JillWellington/ PIxabay.com

Skriv en kommentar